Kasper Damsgaard – Borgmester i Glostrup

KANDIDAT

Steven de oliveira
schumann

OM STEVEN DE OLIVEIRA SCHUMANN

Mit navn er Steven de Oliveira Schumann. Jeg er 40 år, gift med Katrine og far til Benjamin på 3 år. Vi er begge pædagoger, og jeg arbejder som specialpædagog samtidig med, at jeg har flere ledelsesopgaver i sporten lokalt, nationalt og internationalt.

Jeg er født og opvokset i Glostrup, hvor min familie har boet i over 100 år. Som borger gennem fire årtier har jeg fulgt byens udvikling og ønsker nu at være med til at præge Glostrups fremtid.

Allerede som elevrådsformand på Vestervangsskolen blev jeg en del af Glostrups første Ungdomsråd, hvor vi blandt andet skabte en musikscene for unge. Foreningslivet har siden fulgt mig hele vejen, fra de første fodboldår i GIC til mine nuværende roller i Brøndbyernes IF, hvor jeg gennem ti år har været Sportslig Leder og Head of Futsal.

Jeg har desuden haft tillidsposter i DBU og DGI og været med til at skabe Denmark Beach Soccer og danne grundlaget for det danske landshold. Jeg har været landstræner for både Danmark og Norge i futsal, og i dag arbejder jeg for det Grønlandske Fodboldforbund med internationale relationer.

Samtidig er jeg først og fremmest far og familiefar i Glostrup. Jeg ved, hvordan det er at være forælder i vores kommune, og hvor vi kan gøre det endnu bedre. Jeg tror på samtalen, nysgerrigheden og modet til at handle. Ikke alt lykkes første gang, men det vigtigste er at tage ansvar og skabe udvikling sammen.

Mit udgangspunkt er altid kærligheden til mennesker og til den by, jeg er vokset op i og stadig kalder mit hjem: Glostrup.

 

Vision for Glostrup

VÆRDIGT ÆLDRELIV

Vi bygger et nyt ældrecenter, fortsætter arbejdet med faste teams og styrker hjemmeplejen.

TRYGHED

I Glostrup skal alle føle sig trygge. Vi styrker de tryghedsskabende indsatser, forbedrer belysningen og bygger stærke fællesskaber, der forebygger kriminalitet.

KULTUR

Vi styrker kulturen i Glostrup med de nye puljer, der giver borgerne mere indflydelse og skaber endnu flere spændende oplevelser i byen.

BØRN OG UNGE

Vi prioriterer ungeområdet og styrker de eksisterende tilbud. Det skal være fedt at være ung i Glostrup, med idræt, fællesskab og gode rammer.

KLIMA

Vi bevarer de grønne områder og åndehuller og arbejder for, at Glostrup forbliver et sundt og attraktivt sted at bo.

SKOLERNE

Arbejdet med de selvstændige skoler fortsætter og vi løfter nivauet for lærerne løbende og gør det attraktivt at arbejde her.